Oprydning på lageret, skærme bliver smidt ud

Oprydning på lageret, skærme bliver smidt ud
Kære Medlemmer,
Efter dette LAN er der blevet stillet en del skærme ind på lageret.
Vi har nu skærme stående rigtig mange steder på lageret, også på gulvet, og vi kan ikke komme frem eller tilbage på lageret.
Dette er ikke holdbart og vi bliver igen nødt til at rydde op på lageret til februar LAN.

Det er tilladt for NOGLE medlemmer at stille skærme eller låne en BNF skærm.
Hvis man kommer udenbys fra, eller har svært ved transport, f.eks. hvis man ingen bil har, så kan man søge om at FÅ LOV til at stille en skærm eller låne en skærm.
Der kan selvfølgelig være andre gode grunde til at man gerne vil stille en skærm.
For at ansøge om en plads eller at man gerne vil låne en skærm, skal man skrive en mail til BNFs bestyrelse på kongehuset@bnf-lan.dk, med en begrundelse om hvorfor man skal have lov til at stille en skærm eller låne en skærm.
Så kigger vi på ansøgningen det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Dem der har en tilladelse allerede er:
Anders/Pyrin
Jens/Crash
Allan/Fisken
Jon/Gub
Kim/Zagi
Jacob/Agger

Alle andre skal fjerne deres skærme inden LAN i februar er slut, da de ellers bliver smidt ud. Hvis man vil hente skærmen inden LAN, skal man tage op i BIC, når man kommer der op, så kontakt til teknikeren, sig du kommer fra BNF og spørge dem om de ikke vil åbne dørene ind til Glassalen og lageret.
Man må RIGTIG gerne skrive til bestyrelsen via mail eller Discord inden man tager der op.
Venlig hilsen
BNFs bestyrelse