Minecraft, MobilePay og Håndværker

Minecraft, MobilePay og Håndværker
Så er et nyt år startet, og de første 2 LANs har allerede været afholdt, og det næste er lige på trapperne. Årets første LANs har været en succes selvom at det har var lidt uortodokse, det første lå lige til nytår mens det andet blev afsluttet i løbet af natten til søndag for de flestes vedkommende.

Til de sidste par LAN har fælles spillene haft et fokus på bil spil da her kan alle være med og alle kan have det sjovt, selvom man ikke har spillet det i 1000 timer før man møder op til LAN. Sidste LAN bragte også en god gammel kending frem og et WOW raid blev det til i fælles flok, det var for det meste sjovt men som Chua udtaler her i klippet, så er der plads til alle også Skodmunk.

https://www.youtube.com/watch?v=vQXbGDW9EZw

Fra bestyrelsen side har fokus været i den første periode at få styr på det basis så derfor er næste lan også kendt som Håndværker lan af den simple grund at vi skal have ordnet vores udstyr, aka. målt op til reoler. Så medbring gerne linaler, målebånd og andet måleudstyr og hjælp os.

Vi arbejder også på en løsning for betaling af cola og kontingent via Mobilepay, så det ikke er så tungt at skulle af med penge, og så vi fra bestyrelsen nemmere kan følge op på hvem der har betalt. Vi forventer at kunne give informationerne i forbindelse med februar LAN’et.

Sidst men ikke mindst, så er vores gode rygte kommet ud i kommunen og vi har fået en anmodning på at være med til at hjælpe med at afholde et Minecraft LAN for mellemskole elever i Rudersdal kommune. Dette ser vi positivt på i bestyrelsen og håber at kunne være med til at skabe en god weekend for ungerne i slutningen af april som det ser ud nu.


Ses på LAN!