Tak for 2014 og ekstra LAN

Tak for 2014 og ekstra LAN
Kære medlemmer

Tak for et fedt, hyggeligt og godt 2014. Generalforsamlingen rundede på fineste vis årets større arrangementer i BNF af med spisning, quiz og hjemmelavet julepynt (tro det eller lad være!!!).

I bestyrelsen, som ikke forandrede sig meget efter generalforsamlingen, glæder vi os allerede til 2015 og på opfordring fra medlemmerne har vi derfor arrangeret et ekstra LAN lige efter nytår, så vi kan komme godt i gang med det nye år og få ønsket hinanden godt nytår og bedre held med at få 11. pladsen i Blur.

Vi glæder os også til at høre, hvad aktivitetsudvalget kan finde på af spas efter det blev styrket med lidt nye kræfter og en lang juleferie til at forberede sig :-)

Og til sidst er der bare tilbage at sige:
Rigtig glædelig jul og godt nytår fra alle os til alle jer fantastiske BNF'ere!

/Bestyrelsen