Årets første..., åbne til LAN og bestyrelsesreferater

Årets første..., åbne til LAN og bestyrelsesreferater
Kære BNF'ere

Tak til de, der var til årets første LAN. Det var super hyggeligt - også selvom de ikke kunne finde et bord, der var stort nok til alle nede på kineseren :-) Det var i øvrigt fedt, at have så mange med til fællesspil (og "Blur" var godt til formålet - tak Aktivitetsudvalg!). Jeg håber vi kommer til at være ligeså mange til både konkurrencer og fællesspil når vi ses næste gang.

Bestyrelsen var til møde for første gang i 2014 i går. Her snakkede vi blandt andet om, hvordan vi finder ud af, hvem der kommer og hjælper med at åbne til LAN. Det bedste forslag var, at man simpelthen skriver det i tråden, der hører til LAN når man melder sig til! Det gælder både medlemmer og bestyrelsesmedlemmer. På den måde ved vi, hvor mange der kommer og hvem vi skal ringe til, hvis noget ændrer sig i sidste øjeblik. Og vi ved, hvem vi skal hygge med mens vi sætter borde op :-)

Til generalforsamlingen lovede bestyrelsen at lægge flere referater fra bestyrelsesmøderne på hjemmesiden. Det gør vi naturligvis alvor af og derfor kommer der det næste stykke tid både referat fra gårsdagens møde og fra møderne i 2013. Vi skal lige tilbage og finde dem i arkiverne dog, så der kan gå et stykke tid inden alle er fundet og lagt op.

Husk at melde jer til LAN og t-shirt bestilling!
/Formanden